Jeg er færdig som festsanger … eller?

SÅ fik jeg oplevet den nye tids AI genererede festsang! Tankevækkende oplevelse for én, der har skrevet hundredevis af lejlighedssange i sit liv.

Og en lejlighedssang er i mine øjne en af de sværeste discipliner. Du får leveret et manuskript, bestående af en række beskrivende karakteristika og sjove minder, historier og vise ord om og til personen, til hvem lejlighedssangen er målrettet. Typisk en ven eller et familiemedlem, der holder en mærkedag og skal fejres med sang til en fest.

Alle disse historier skal du formidle, så de FORSTÅS og pointen ikke mistes, ud mod en række gæster som måske ikke kender historien på forhånd. Det har du et antal linjer i en melodis vers, til at få gjort på. Det er en bunden opgave. Du kan ikke bare skrive noget andet, fordi det er lettere, som du ville kunne gøre, hvis du bare sad og forfattede en tekst efter egen fri fantasi.

Det skal rime! Rytmen skal passe. Påske rimer ikke på måske. Solo, rimer ikke på piccolo. Det må heller ikke være såkaldte “identiske rim”. Forudså og overså rimer ikke – det er bare en gentagelse af den samme endelse – så.

Og man MÅ ikke lave om på det danske sprog, grammatik eller betoning eller på melodien (som skal være en alle kender) – det gør det nemlig svært at forstå. Og svært at synge!

For en festsang skal kunne synges af en sal fuld mennesker med blandede musikalske evner, måske endda uden musik til. Ikke noget at sige til, at det ofte går så skidt.

Du får ét skud i bøssen. En lejlighedssang synges én gang og så aldrig mere.

Ikke noget at sige til, at der kan være en forretning i, at yde den slags tekstforfatteropgaver for andre. Og jeg tør godt at sige: Jeg mestrer disciplinen! Lige som min mor gjorde – og som min bror i øvrigt gør. Når vi gider.

Jeg gider ikke så meget mere. Når jeg tænker på, hvor mange lejlighedssange, jeg har skrevet til fremmede mennesker – jeg skrev ikke engang lejlighedssang til min datters bryllup. Der var ikke én eneste sang, men mange taler. Verden er nok mættet af lejlighedssange af blandet kvalitet.

Anyway. Nu har vi fået AI.

Da datteren til fødselaren slog på glasset i går og sagde, “Mor, vi har lavet en sang til dig”, så kiggede jeg efter de sange, der måtte være på vej rundt til gæsterne. Jeg troede vi skulle synge. Men nej – i stedet gik datteren op til musikanlægget, som hun tændte og en popsang bragede nu ud i salen over gæsterne, der sad passivt hen.

En moderne popsang for fuld udblæsning, med hvad der til forveksling lød som et stort orkester sang en tekst, over ordene tillykke-med-fødseldagen-mor-du-har-altid-være-der-for-os osv.. Ok …. AI var ikke så god til det danske sprog, så tillykke mor lød som “Tillykke mår”. Datteren blev stående bag sin stol, mens sangen spillede og hendes læber mimede nu og da med på teksten, som jeg gætter på hun har hørt igennem mange gange.

Jeg kommer til at tænke på en artikel jeg læste med overskriften “Har nogen skrevet det jeg læser?”. Skribenten skrev: ”Jeg gider ikke læse noget, du ikke gider skrive”.

Sangen – eller indslaget – kom helt sikkert på hjertet!

Og publikum klappede, da melodien var spillet færdig og fødselaren krammede sin børn, som kvitterede med at sige, at Poul Krebs desværre ikke kunne komme, så de måtte finde på noget andet. Hele salen grinede.

Jeg har lavet en AI sang her. Jeg har kaldt den “Jeg er færdig som festsanger, AI har taget mit job”. Hør den her:

Hmmm …. jeg synes den kommer ret dårligt fra udtalen af AI …. Kaj sidder på afstand og spørger, hvad SPROG der synges på? Han synes det lyder islandsk. Måske er der alligevel brug for en rigtig levende tekstforfatter?