Hun bad selv om det!

“Den er flot! Sådan en må du da gerne sy til mig“, sagde min mor.

Hun bad selv om det!

Så jeg syede en Connie V Neck Boheme til hende, lavet ud af hendes eget aflagte sengetøj. Den blev mit projekt nr. 37 og den blev god.

Min mor har ellers et barndomstraume, hvad hjemmesyet tøj angår. Det har hun faktisk skrevet flere kapitler om, i sine erindringer. Hendes mor syede alt hendes tøj i vel nok de første 15 år af hendes liv. Min mor hadede at gå i min mormors hjemmesyede tøj, for det var dengang i 50’erne hvor det blev smart og mere fint, at købe konfektion. Min mor blev drillet med sit hjemmesyede tøj, da hun gik i skole. “Mobberne” i hendes skoleklasse var døtre af den lille bys manufakturhandler og de var smarte i købetøj.

Bedre blev det vel egentlig ikke af, at min mormor sagde til sin datter, at det ikke kunne komme på tale at købe færdigkøbt tøj til hende pga. hendes figur. Der kunne ikke købes tøj, der passede til hendes facon og bukser, kunne hun slet ikke få – avs, den har ikke været god at sige til sin datter. Nedarvet bodyshame. Min mor skrev i sin bog: “Min mor sagde til alle, at jeg var den af hendes børn, der lignede hende mest. Hendes ord fyldte mig med rædsel”.

Billedet herover er min mormor som ung. Med årene blev hun tyk – hun blev en matrone, som bondekoner gerne måtte være dengang.

Men som sagt – hun bad selv om det, min mor! Så jeg syede da en bluse til hende og jeg fik hende ovenikøbet til at posere i modellen, hvilket holdt hårdt – min mor hader at blive fotograferet.

Blusen var sjov at sy, for der var en bagside og en forside på stoffet og jeg skulle tænke over, hvordan jeg klippede striberne.