Søndagen startede med det obligatoriske fællesbillede, som i år blev farverigt pga. vores flotte Special Edition klubtøj. Vi fik en svensk Rynkeby rytter til at tage billedet og han instruerede os i at sige PARIIIIIIIS.

Min gruppe skulle køre Orienten, 114 km. De lovede nemlig perfekt vejr til en Kongeetape. Den har jeg kørt en 8 gange før i dag – første gang i 2009. Jeg elsker den tur.
Og min udtur gik forrygende godt. Vi havde solskin og medvind og højt humør.

Før opstigningen til Orienten havde vi kaffestop det vanlige sted. Mens jeg sad der i solen fik jeg faktisk hovedpine, så jeg åd et par Panodil.
Opstigningen startede og desværre gik der ikke ret lang tid, før jeg fik KVALME. Jeg prøvede at finde mit gode tråd, men det lykkedes aldrig. Jeg fik det bare værre og måtte at cyklen. Kaj blev hos mig og han startede med at sige, at “jeg ikke skulle have så ondt af mig selv”, men hen ad vejen forstod han måske at det var alvor med mig. Han endte i hvert fald med at være sød og hjælpsom. Gav mig den tid jeg skulle bruge og adviserede de andre foran om, at jeg var på vej om end det tog sin tid. De benyttede ventetiden med at prøve at finde et sted vi kunne spise.
Da jeg kom op til de andre fik jeg en trøstekrammer af Allan. (Jeg følte nærmest jeg skulle pilles af cyklen som Skelmose forleden dag). Allan havde selv lidt op ad bjerget, og følte med mig.

Vi rullede ned at bjerget. Om det var gelen eller væske eller bare det, at bjerget var overstået ved jeg ikke. Men kvalmen stilnede lidt af. Vi fik frokost i Alero (jeg fik en salat) og en dejlig pause. Og en punktering blev klaret.

Så hjemturen, som jeg plejer at elske, med alle dens små bløde bakker, men i dag var det hæsligt. Den mindste lille stigning og jeg begyndte at hænge. Jeg kunne ikke engang spise is, da vi holdt ispause 20 km før hjemme.
Dagens 2. punktering kom også på hjemturen. Mændene blev og hjalp Lotte. Gitte og Kirsten skyndte sig hjem for de skulle nå Huerzeler inden lukketid, (en defekt sadelpind). Dorte og Susanne bragte mig sikkert hjem til hotellet. Hvor VAR jeg lettet over, at være hjemme!
117 km. 1100 hm.
Ingen har sagt noget