Landstævnetræning vol. 13
I aftes læste jeg anmeldelser af Tour de Storebælt på Facebook og kunne læse hvor mange, der var blevet fanget i depotkaos med i tusindevis af cyklister, der dannede prop på den smalle landevej og ikke kunne komme fremad, depoter hvor der ikke var mere mad (da vi kom var alt friskt og rigeligt) og transportkaos, hvor de sidste blev kørt hjem med busserne over midnat.
Og jeg havde lyst til at lægge en kommentar, hvor jeg skrev at DET problem løste vi ved bare at cykle af sted 1½ time før officiel start i fred og ro og uden trafikpropper. Men jeg turde ikke at skrive det, for jeg var bange for at lande i shit-storm om “snyd og boycot af arrangementet”, eller hvad folk nu kunne have fundet på at blive sure over.
Så jeg tav.
Men hold nu kæft, hvor var jeg lykkelig for, at vi startede før tid og dermed undgik det kaos. Vi oplevede ikke kaos før vi ramte familie-cykelløbet på Storebæltsbroen og der var vi jo næsten i mål.
Note to self, Helle: Jeg er færdig – gentager lige: FÆRDIG – med de store events, med i 10-tusindevis af motionscyklister.
Det er bare for farligt og for meget og når jeg læser hvad de andre oplevede, bliver jeg bare så træt, så træt og længes efter Corona-stilheden ….
Og jeg bestemmer jo selv. Jeg kan jo bare blive hjemme. Ingen tvinger mig til noget. Næste gang, skal jeg huske at gøre det.
Men lad nu lige det ligge.
For jeg har lige 1 stort event mere om få uger: Landsstævnet i Svendborg!
Og i aften gør vi klar til træning nr. 13. Der er ekstratræning fra kl. 18.
2½ times gymnastik venter. Men i forhold til den lørdag jeg har bag mig, er det piece of cake og ikke nær så farligt (selvom man godt kan brække knogler i en gymnastiksal – jeg har set det før.

Det regner uden for. Det er mandag. En arbejdsdag og en gymnasikaften venter – den står på “indendørs” i dag.


