MTB by Night

MTB by Night

Det er 9 år siden, at jeg sidst deltog i Baghjulets MTB by Night. I aften stod der nogen-og-tyve mænd og 2 kvinder – Helle og Helle, AKA Søgaard og Stougård.

Så hvorfor møde op, når man har været væk i 9 år?

Fordi jeg havde lyst til en aftencykeltur, efter et par uger, hvor det har knebet med tiden til at komme ud på en rigtig cykel. Jeg husker MTB by Night som en frisk, frisk aften. Stemningsfyldt, at cykle i skoven i mørke. Lyden af en ugle. Bladende der rasler under ens brede dæk. Pulsen der banker. Varmen der damper fra kroppen.

Jeg kendte få af mændene – Lasse, Søren, Morten – og så Helle, selvfølgelig. Resten var mountainbikere jeg aldrig har set.

Jeg cykler ikke mountainbike i Baghjulet. Det har jeg ikke gjort i vel nærmest de 10 år, jeg har været væk fra by Night. Jeg fik ellers min første MTB i 2003 og i de næste 10-15 år cyklede jeg på den om vinteren, sammen med klubkammeraterne fra Baghjulet. Men MTB blev mere og mere specialiseret og efterhånden blev det ubehageligt at været “gravel-rytter” på MTB. Jeg oplevede at blive set skævt til, når jeg kom på min mountainbike på de brede stier. Borgere på gåtur kiggede vredt og jeg er før blevet henvist til de dertil-indrette mountainbikespor, som vi jo nu (dengang) netop havde fået ude i Staurby Skov. Hvad (u)venlige borgere ikke kunne vide var, at vi er nogen der ALDRIG har kunnet køre på de MTB spor, der ad åre blev bygget – heller ikke selvom vi sad på en mountainbike.

Når min tilstedeværelse er uønsket, trækker jeg mig frivilligt.

Jeg købte en gravel cykel. Den der er der ingen der forventer at se på et mountainbikespor.

Som Peter Meinert sagde, dengang jeg var på Gravel-kaptajn-kursus, så er en af de tydelige forskelle på mountainbikecykling og gravelcykling, at MTB’ere lige som bliver i området og cykler rundt og rundt og derfor er der i længere tid, mens gravel-ryttere mere passerer igennem på deres rute fra A til B og derfor er hurtigere væk. Derfor er borgere og lodsejere nogle gange mere large med gravel-cykling, frem for MTB.

Anyway – i aften var jeg på mountainbike og ruten, DEN kender jeg til bevidstløshed. Det er en god gravel-rute, fin at køre på en mørk aften. Vejret var mildt og Helle og jeg fulgtes rundt og fik snakket om alt muligt. Det er længe siden vi har cyklet sammen sidst. Jeg sagde ellers, at hun ikke behøvede at vente på mig (selvom hun er ny “tovholder” på by Night i Middelfart), men hun brød sig ikke om at køre fra mig og det var da også OK. Vigtigst var det, at jeg fik lov at køre efter mine egne ben – man DØR hvis man skal følge efter nogen, der kører hurtigere end én selv. Det gik fint.

Man cykler på ruten i en time fra 18-19 og timen fløj af sted.

Jeg er glad for, at jeg kom ud. Jeg kan også godt mærke de 4 gange op ad bakken ved feriebyen i mine ude-af-form ben. Jeg var mere presset, end jeg plejer at være i en spinningstime.

Det var fanme dejligt at komme ud at køre på Cube biken igen. Kryds fingre for, at jeg kan finde tid til flere små-ture på den, hen over vinteren. Den er god at vælge, fordi 20 km også batter på en mountainbike, og 1 time gør en forskel. Det er nemmere at finde tid til, end de lange gravelture, der hurtig tager 2-3 timer.

Leave a Reply