Peter fløj forbi
Rundt regnet 100 dage efter, at jeg sidst cyklede en tur med Baghjulet, drog jeg i dag af til træning, for at prøve om jeg kunne cykle en tur med gr. D. Jeg vidste at Dorte var turleder og jeg havde på forhånd hørt, at hun ville køre Fyn. Så ville jeg kunne korte ruten af, hvis turen blev for lang.
På med cykeltøjet og af sted med Helle.
Vi blev 6 i gr. D. Allan (som jeg har cyklet sammen med i 23 år), Dorte og Helle (som jeg har cyklet med i vel 15 år) og så 2 mænd jeg ikke kendte. Den ene præsenterede sig “Jeg hedder Bjarne og jeg er ny”. “Jeg hedder Helle og jeg har ikke været her i år”, svarede jeg.
Ud mod Føns i forrygende rygvind. Kæææææft, det gik stærkt! Hvor stærkt ved jeg ikke, for både min Garmin og mit ur var tør for strøm og lå hjemme, men min tlf. lå i baglommen og trackede turen.
Dejligt at være i sted. Jeg fik snakket lidt med Dorte, men vi måtte også lige holde fokus på gruppen. Jeg blev godt pakket ind. Da vi nåede Tybrind sagde jeg, at nu var jeg nok nødt til at vende snuden mod Strib, hvis jeg også skulle overleve hjemturen. Dorte ville føre gruppen med mig mod Strib, men de forreste drejede til højre på Tybrindsvej mens jeg fortsatte lige ud. “Vi ses på toppen”, råbte Dorte og jeg til hinanden. Hvis ellers gruppen huskede at holde til venstre, ville vi mødes sammen sted.
Men det gjorde de ikke – de glemte at dreje og kørte mod højre. Jeg så dem ikke resten af turen.
Nu havde jeg jo sagt til Dorte, at jeg kørte hjemover, så jeg tænkte at det nok var OK at fortsætte. Jeg havde alligevel ikke kræfter til at cykle ud og lede efter dem. Hjemad i modvinden det gik. Jeg landede hjemme kl. 20 – 51 km på tælleren og hastighedsrekord på udturen med gruppen.
Da jeg kom hjem kunne jeg se på Strava Flyby, at jeg havde cyklet sammen med en der hed Peter. Peter fløj forbi. Han og gruppen gik til højre, hvor jeg gik lige ud.
Det må være ham jeg ikke kendte. Derfor kunne jeg følge gruppens tur hjem og jeg kunne se, at de var kørt efter mig og at de ikke havde været langt bag mig.
Jeg kunne også se på min tlf. at Dorte havde haft ringet, så jeg skyndte mig at skrive, at jeg var godt hjemme og at alt var godt.
Nu putter jeg mig i sofaen med varm kaffe. Jeg har næsten lyst til at afbooke min spinningstime i morgen – lige nu er mine ben i hvert tilfælde godt brugt.
