Satme hyg’lig ferielæsning!

Feriens anden uge rinder ud. Jeg gør status over min “hygge ferielæsning”:

• “Fremtidsministeriet” – en sci-fi krimi om en fremtid, hvor klimakatstrofen ER i fuldt udbrud.
• “4 dage i april” – roman der handler om de hvide busser, der kører ned og henter danske KZ fanger i Neuengamme i foråret 1945.
• “Mæt af dage” – biografi af Ebbe Preisler om, hvordan han dræbte sin parkinsonsyge kone og begik et mislykket selvmord bagefter (siden er det lykkedes ham).
• “Mias stemme” – om en mor der får et dybt multihandicappet barn og om de 30 år hun får med datteren, inden datteren dør.
• “Hvor fanden var de voksne!” – biografi om en omsorgsvigtet barndom.
• “Kun når det regner” – Marie Brixtoftes bog om sin alkoholiserede far.

Satme da nogle triste bøger!?

Jeg spørger AI (som jeg finder i mit editor, lige her på min blog) – klik: Hvorfor læser jeg sådan nogle triste bøger?

Og AI svarer mig:

“Det er ofte i de triste bøger, at vi finder dybe indsigt i menneskelige følelser og oplevelser; de kan hjælpe os med at forstå livets kompleksitet og give os mulighed for at reflektere over vores egne udfordringer og glæder.”

Nå? Joe, vel egentlig rigtig nok. Tak for svar 🙂