Sej cykel – på den ufede måde
I dag sov jeg længe. Sidst på formiddag drog jeg af sted, for at få mig en lille cykeltur for mig selv på min mountainbike.
Ak – den mountainbike, den mountainbike … det volder mig lidt kvaler.
Først og fremmest hyler mine skivebremser. I dag var jeg ved at tage livet af en flok stavgængere nede ved Hindsgavl. Jeg har ellers søgt kvalificeret råd i klubbens MTB forum og fået det. Jeg kørte cyklen på Kajs værksted efter turen i dag – måske løser det sig så?
Så er der mine mountainbike støvler – de rasende dyre og nu 6 år gamle støvler klemmer og gnaver snart værre end stiletter!! Jeg har monteret almindelige pedaler, for at blive fri for støvlerne. Måske skal jeg bare helt gå over til kondisko …
Men mest irriterende er, at cyklen bare føles sej. Altså på den ufede måde. Sej og tung. Ikke engang ned ad bakkerne, ruller den af sig selv. Jeg har endda checket om hjulene overhovedet har ordenligt friløb. Sådan føles det ikke.
Åhr, møgcykel. Ny og alligevel så underlig. Hvor jeg dog savner min gamle sorte Felt.

Dagens skovtur blev på 30 kilometer og dem var jeg to timer om at cykle!


