Skovgyden til Mørkesgyden

“Skovgyden til Mørkesgyden”. Det er et Strava segment og det er en BAKKE. 580 meter lang, stigningsprocent = 5,1%.

Jeg hader den bakke. Det har jeg gjort i hele mit cykelliv.

I min Strava-levetid (14 år) har jeg cyklet op af den bakke 125 gange – første gang den 5. juli 2011. Det var kort efter, at jeg havde fået min første Garmin og det var den aften, jeg nåede mit træningsmål før Tour de Paris: 4000 km. Jeg var ved at brække mig af at cykle.

Jeg vejede 73 kg. den dag. Det gør jeg ikke mere.

Alene i år, har jeg foreløbigt cyklet op ad den bakke 11 gange. Man har aldrig rygvind op ad bakken, for den eventuelle vind, ville skoven bag os læ for. Man har nu heller aldrig modvind, for bakken starter nede i et hul.

Jeg kender navnene på alle de damer, der ligger nr. 1,2 og 3 på det segment. Det er stærke triathlon- og licensdamer. Nikoline har forresten 4. pladsen …

Jeg har ingen billeder af mig selv på bakken, men jeg har stået som fotograf på stedet. Billedet herover stammer der fra, jeg tog det da jeg var fotograf til Melfar 24 i 2016. Her er en rytter på vej NED af bakken. Det ser aldrig så slemt ud på billeder.

Jeg ligger top 105 blandt de 425 kvinder der nogensinde har registreret sig på det Strava segment. Det bringer mig i top 25%.

Min allerbedste tid på den lortebakke, fik jeg den 23. marts 2019. Nå? Det var da ellers tidligt på sæsonen? Jeg cyklede op på 2. min. og 5 sekunder. Jeg døbte turen “We have guns and drums and drums and guns, hurooo, hurooo :-)”. Den tur husker jeg godt. Jeg husker de fleste af mine ture, når jeg lige får et pejlemærke – som et mærkeligt navn. Det lyder som om, det var en tur med gode guns.

I dag var jeg 3 min og 3 sekunder om at komme op. Kæft manner, det føltes som et kvarter.

Det er ellers ikke fordi jeg sådan ligger og prøver at køre gode tider på bakkerne. Vorherre-bevare-os. Tværtimod. Jeg smider mit gear helt ned i kulkælderen og tager opturen i “mallorca tempo”. Stille og roligt – jeg prøver på at have det godt hele vejen op. Det lykkedes ikke altid.

Næ – for som jeg hørte en cykelkommentator (husker ikke hvem) sige for nyligt i forbindelsen med Kriterium Dauphiné – det handler jo bare om watt pr. kg.

Watt pr. kg.!

Jeg har fucking ikke KRÆFTER til at løfte alle mine kilo op ad de bakker. Og så kan jeg træne lige så meget det skal være. Jeg er NØDT til at gøre mig selv den tjeneste, at tage nogle kilo af belastningen. Ellers slider jeg sgu mig selv op på den cykel.

Mit første mål kunne jo passende være, at bringe mig selv ned på den kampvægt jeg havde den martsdag i 2019, da jeg slog PR på bakken. Som alt andet er min vægt den dato dokumenteret og hengemt til eventuel senere nyttig brug.

Søndagscykelturen i dag, blev som sagt op af Skovgyden til Mørkesgyden for 125. gang. Vi kortede turen, for det begyndte at øsregne. Kun 35 km fik vi i hus og hold op, hvor blev vi våde – også nåede jeg da også lige den første punktering på den nye Specialized. Kaj gav den en gaspatron, så jeg kunne trille helt hjem. Han gad ikke “lappe” i regnvejr.