Hverdagen

Ting der fyldte uge 32

Ting der fyldte i uge 32 2026:

  • Jeg tog endelig beslutningen om at lukke min 15 år gamle konsulentvirksomhed og jeg tog hul på de indledende manøvrer. Afvikling af CVR-nummer bliver pr. 31/12-2026 og det sker i anledning af, at min næste fødselsdag vil være min 62-års og SÅ tror jeg det er på tide at drosle ned til 1 job!! Første manøvre: At flytte indholdet i min firma Dropbox til Onedrive, som jeg alligevel betaler for og hvor der er god plads til mine filer. Det lykkedes. Dropbox er sat til betalingsstop ved udløb af abonnement. Succes! Check!
  • Jeg startede på arbejde igen (altså mit lønarbejde) og havde en hyggelig og relativ rolig uge på kontoret, med få kollegaer.
  • Jeg kørte 1 spinningstime, sammen med 5 andre. Instruktøren blev væk, så vi sad 6 mennesker og cyklede og snakkede og snakkede og snakkede – Uden musik. Pisse hyggeligt og da jeg sted af cyklen efter den mærkelige time, havde jeg lige-godt kørt 30 km.
  • Jeg cyklede en (usædvanlig) tur sammen med Inge. Hun mødte op på sin e-mountainbike. Jeg var på min Specialized Roubaix racercykel – sjovt makkerpar. Vi snakkede og snakkede hele turen rundt og jeg tænkte nu alligevel over, hvor meget ENERGI jeg fik brugt på min racercykel i modvind og på bakker, mens Inge kørte med el (auto) og masser af luft og overskud. Det er SUNDT at bruge energi – kroppen har godt af at blive brugt.
  • Jeg købte Canabis vingummier på nettet – det har jeg sgu aldrig prøvet før! De var ikke til mig selv, men til min mor, fordi vi har hørt det kan lindre smerter og give bedre søvn. Spændt på at høre, om det har virket.
  • Jeg besøgte tandlægen og fik en lang snak om min sårbare fortand, hvor tandroden er gået i stykker (ydre resorption) og er i fare for at knække og falde ud. Før sommerferien fik jeg den repareret med plast og nu er vi spændte på, hvad vej det går med fortanden. Foreløbigt reagerer den som forventet – murende smerter ved kulde og varme. Men til at holde ud – jeg skåner den og bider IKKE i et æble – jo, jo, jeg har godt kunne mærke, at jeg havde en fortand denne sommer og jeg har spist rundstykker med kniv og gaffel. Angstprovokerende at være ved at miste en fortand !!!!!!
  • Turen til og fra tandlægen tog jeg iøvrigt på min Nishiki damecykel, som jeg SJÆLDENT cykler på. Hverdagsmotion. Check! (Pudser lige glorien. Jeg vil gerne “hverdagscykle” mere, hvis jeg kunne tage mig sammen). Nishikien SKRIGER og HVINER i bremserne, så hele byen vender sig om efter mig, men Kaj kan ikke løse det irriterende problem. Jeg drømmer om en ny damecykel, men det kan ikke komme på tale, så længe der ikke er plads til, at den kan stå inden for i skuret.

Derudover – så er det i dag:

  • Min og Kajs 41 års forlovelsesdag
  • Nikoline og svigersønnes 5-års bryllupsdag – Træbryllup
  • og 3 år siden, at Kaj blev opereret for prostatakræft.

Læg en kommentar