Torsdagstur

Hvor ser vi overskudsagtige og afslappede ud, på Dortes selfie fra aftenens torsdsgstur.

For mit vedkommende er det måske fordi vi nærmer os hjemme – for hold op, hvor var jeg presset i modvinden og på bakkerne. Gårsdagens tur med Kaj var ikke ude af benene. Men jeg bed tænderne sammen og jagtede efter mine cykelvenner. Det var mig der lagde ruten, så om ikke andet var de da nødt til at vente på mig og høre om vi skulle til højre eller venstre.

Hvad fanden sker der forresten med min højre-venstre koordination når jeg sidder på min cykel med høj puls? Jeg siger næsten konsekvent forkert. “Til venstre!”, råber jeg og rækker armen ud til højre. Ha’ ha’ mine cykelvenner griner af mig. “Nå? Den anden venstre?”. Gad vide om der er en hjernemæssig forklaring på det der?

54 km kom i bogen da jeg landede hjemme i aften.